Koncert: Bach og billeder

Arrangeres af Menighedsrådet
tirsdag den 16. apr 2019 kl. 19:30 - 21:30

Som optakt til påsken indbyder Godthåb Kirke til en ganske særlig kunstnerisk og musikalsk oplevelse. De inviterede musikere har udviklet en fremførelse af J.S. Bachs Matthæuspassion, hvor de udover at spille uddrag fra Bachs mesterværk, vil vise en betagende fremvisning af kunstmaler Arne Haugen Sørensens fortællende og farvemættede passionsbilleder.

Dorthe Zielke og Søren Johannsen har siden uddannelsen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium for knapt 20 år siden spillet koncerter i Danmark og udlandet. De har udgivet fem cd’er med musik for trompet og orgel, spiller hvert år mange koncerter i både ind- og udland og spiller jævnligt til optagelser af radio- og TV-gudstjenester. Deres cd-udgivelser spilles ofte på DR P2 og de har modtaget priser for anerkendelse af deres udbredelse af de store mestres værker i samspil mellem musik og billedkunst.

Arne Haugen Sørensen er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer, men er også kendt for udsmykningen af omkring 30 danske kirker. I 2017 fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Videbæk, Vestjylland.